Rengøring og vedligehold

Rengøring og vedligehold

Hvordan vedligeholdes de forskellige materialer?

Stålvaske

Stålvaske er generelt meget hårdføre men kan blive misfarvede i overfladen hvis snavs efterlades over længere tid. Snavs og misfarvninger kan dog ofte fjernes med universalt rengøringsmiddel eller specialprodukter fra vaskeleverandøren, der bør anvendes efter deres anvisninger. Ridser i ståloverfladen er uundgåeligt.

Kompositvaske

Kogende vandhaner kan misfarve kompositvaske, grundet gentagen påvirkning af kogende vand på et koncentreret område – undgå dette ved at åbne den kogende hane direkte hvor vandet skal bruges (kop/gryde o.l.). De respektive vaskeleverandører har specialprodukter til vedligehold, der bør anvendes jævnligt og efter deres anvisninger.

PVD coatede vaske

De respektive vaskeleverandører har specialprodukter til vedligehold, der bør anvendes efter deres anvisninger. Undgå langvarig kontakt med syreholdige fødevarer som juice, ketchup, the, alkohol. Undgå al kontakt med blegende rengøringsmidler. OBS: Kurveventiler i farvede overflader må ikke rengøres i opvaskemaskinen!

Rengøring

Rengøring gældende for alle materiale

Den daglige rengøring klares med sulfo på en fugtig klud, blød svamp eller børste. Skyl efter med rent vand og aftør med en opvredet klud for at undgå kalkaflejringer.

Vedligehold gældende for alle materiale

Forebyg kalkpletter ved at blande sulfo og lidt eddike. Eddike forhindrer kalkpletter på vasken. Undgå langvarig kontakt med skrappe rengøringsprodukter og kemikalier, ved at efterskylle vasken med vand med det samme.

Messingvaske

Messing har de seneste år været meget populær i indretningen, men vælger man en massiv messingvask skal man være opmærksom på, at materialet kræver korrekt vedligehold for at holde sig pæn – vær dog opmærksom på at patina er et præmis, hvis du vælger en messingvask.

Rengøring og vedligehold

Daglig rengøring klares med vand og/eller mild sulfo på en fugtig klud, blød svamp eller opvaskebørste. Skyl efter med vand og aftør med opvredet klud.

Stærke rengøringsmidler som f.eks. afløbsrens, ovnrens, klorin mv. vil misfarve vasken. Skuresvampe/skurepulver vil ridse vasken.

Vær opmærksom på følgende:

  • Det første stykke tid efter ibrugtagning vil vasken blive plettet, løbende vil en mere ensartet patinering fremstå.
  • Vasken kan poleres blank med et messing poleringsmiddel (følg vaskeproducentens anbefaling), men patinering vil begynde omgående igen. Polering bør kun foregå i materialets sliberetning.
  • Undgå at lade madvarer ligge i vasken, især syreholdige fødevarer som ketchup, juice, alkohol m.m., da disse vil misfarve overfladen.
  • Kalkpletter kan forebygges ved at blande opvaskemiddel og lidt eddike.
Ridsefasthed

Messingvaske vil få overfladeridser ved ibrugtagning. Disse har kun visuel betydning.

Vores messingvaske kommer fra Lavabo der har lavet en vedligeholdes guide her 

 

 

Din kurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til shoppen
Calculate Shipping